Aarhus Mini Maker Faire 2016

dokk1-mini-maker-faire_0Her i weekenden mellem den 15. og 16. oktober løb Aarhus Mini Maker Faire afsted igen for 3. år i træk, og jeg var selvfølgelig oppe og kigge! Egentlig var det meningen med jeg selv ville have stillet op som maker, men jeg vidste ikke om jeg kunne nå at få min 3D printer klar. Istedet var jeg med som tilskuer søndag eftermiddag 🙂 

Aarhus Mini Maker Faire 2016

Maker Faire er en slags teknologi / kreativ messe, hvor mange udstillere kommer og viser hvad de har lavet og fortæller om hvordan det fungere. Alle er velkomne og så koster det ikke noget, hverken for udstillere eller tilskurer. Her kan du se kreativt arbejde med papir, stof og andre hobbyartikler, men det også her elektronik nørder kommer og viser deres ting. Droner, robotter, maskiner og 3D printere.

Som sagt, jeg håbede jeg kunne nå at få min egen 3D printer klar i tide, så jeg selv kunne have stillet op som maker. Desværre for sent, så det må blive til næste år. Det i hvert fald planen, at jeg stiller op med printeren, nixie uret, og mit næste hemmelige projekt som jeg researcher på nu, men meget mere om det meget senere 😉

Automatisk parkeringskælder

Allerede inden vi parkerede ved Dokk1 i Aarhus bankede mit lille teknik hjerte. Vi troede jo bare at det var endnu en parkeringskælder som vi kørte ind i, men nøj hvor tog vi fejl! Til jer der ikke ved det, så P-kældren i Dokk1 fuldt automatiseret! Her kører du ind i en garage, stiger ud af bilen, og så bliver bilen ført ned i kælderen og sat på en hylde. Indtil du kommer tilbage for at hente bilen igen! Det hele foregår af computere og et robot lagersystem. Jeg kendte da lidt til systemet, da jeg havde set det i fjernsynet, men at opleve det i virkeligheden var nu fedt.

Det var egentlig ikke fordi udstillingen var særlig stor, men det kun 3. gang det løber af stablen, og de vokser hvert år, så det var okay. Tilgengæld hen af eftermiddagen kom der rigtig mange mennesker, og der var sådan en elektrisk stemning. Imens vi gik og kiggede ved de forskellige borde, blev en ting hurtigt klart, her er 3D printere, rigtig mange 3D printere! hahah fuck tænkte jeg bare.. Alt fra Ultimakers til Deltaprintere. Det var nu fantastisk at se, men det blev også hurtigt ret ensformidt. Desværre.. Jeg havde nu hellere set nogle flere med deres egen hjemmelavet printere, som mig 🙂 Jeg kan bare ikke konkurrer med opløsningen og kvaliteten af en Ultimaker, men min printer koster så heller ikke 20000 kr! 😀 hahah.

20161016_111716

Åååh mit lille Nixie hjerte da jeg så dette ur med små Nixie tubes 🙂 Jeg tror disse tubes er størrelsen IN-8, og var ikke mere end 3-4 cm høje.

Udstillerne

Ved en af standende mødte jeg fyrene bag uStepper. De har opfundet en stepperdriver som sidder bag på steppermotorne. Det lyder måske ikke så interessant som så.. men det smarte ved uStepper er, at den kan måle magnetfeltet inde i din steppermotor, og give feedback tilbage til dit controlboard. Hvis du så ved et uheld skubber til fx din 3D printer, så opfanger deres driverboard hvor meget ud af kurs motoren er, og kan så køre motoren tilbage til dens oprindelige position, og fortsætte printet. Se det er smart! Gør jeg det ved min printer, jaa så vil den bare stå og printe ude i luften.. Har du lyst kan du se mere til uStepper her

Ved siden af uStepper stod Sculpto. Hvis du ikke ved hvem Sculpto er så læs mit tidligere indlæg her. Ved deres stand havde de en masse figurer som deres lille printer havde lavet, og lad mig sige det med det samme, det en fantastisk opløsning og kvalitet den spytter ud. Det sjoveste ved det hele var at se printeren køre i virkeligheden. Det er stadig imponerende med den runde printbed som rotere sidevejs. Sculpto er kommet langt, siden de startede deres Kickstarter kampagne sidste år. De er også begyndt at sende deres printere ud til dem som købte en under Kickstarter og du kan nu bestille en på deres hjemmeside. 20161016_112208

Sidst på dagen mødte jeg Peter Jacobsen. Han er ejer af in2motion som er en dansk forhandler af 3D printere og tilbehør der til. Han havde en lille stand nede foran “rampen” i Dokk1 med en masse forskellige figurer som han havde printet ud. Her stod også en ca 70 cm høj figur af en Transformers! Han fortalte at den var printet i flere små dele og så samlet til en figur til sidst. Da jeg opdaget han havde nogle gode tilbud på filament kunne jeg jo ikke lade være med at slå til! haha ups.. nå men Peter fik solgt mig 3 ruller PLA og en fiberplade som man kan printe på. Jeg har kun nået at printe med den blå PLA inden min dyse stoppet til 😀 Men jeg syntes i hvert fald i skulle tjekke hans butik ud, og jeg er sikker på Peter står klar til hjælp og vejledning hvis du ligger inde med nogle spørgsmål. Jeg havde i hvert fald en god snak med ham om 3D printere og jeg kunne mærke på ham at han brænder ligeså meget for 3D som jeg, og at han kan snakke ud fra hans egen erfaring.

20161016_170417
Fillamentum PLA købt af in2motion

Jeg glæder mig allerede til næste års Aarhus mini maker faire. Jeg håber at det bliver endnu større med tiden, og flere folk får lyst til at stille op en weekend og vise hvad de har lavet. Derudover håber jeg selvfølgelig også selv at jeg kommer til at stille op næste år 🙂 Har du lyst til at se mere om Aarhus mini maker faire så tjek dem ud her på Facebook eller her på deres hjemmeside. Indtil da, tak fordi du læste med 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *