Hjemmelavet 3D Printer: Del 2 – Y aksen

20160229_191115Velkommen til anden del af mit lille hyggeprojekt. Jaa jeg ved godt det 100 år siden jeg skrev første del, men bedre sent end aldrig! 😀 Idag tager jeg dig med i byggeprocessen, og hvilke tanker der ligger bag. Første sending er modtaget fra Kina, og jeg skal nu igang med selve rammen og Y aksen. Y aksen er her hvor heatbeden sidder. Det er den som selve printet kommer til at stå på, når maskinen printer.

Indledning

En 3D printer består som sagt af 3 akser, X, Y og Z aksen. I første etape her bygger jeg trærammen som skal holde det hele på plads, samt Y aksen. Hele byggeriet har jeg delt op i flere etaper, og købt dele hjem samt samlet de dele i de forskellige etaper. På den måde kunne jeg bestille varer hjem, så mit budget passede, samt få opbygget printeren stille og roligt. Teste for fejl og ændre designet har også hele tiden forgået løbende. Dette har været en kæmpe lærerings proces for mig, og sjovt at teste om ens ideer i hoved også fungere i praksis (og tro mig, det gør det sjældent)

Trærammen

Jeg har på nettet set folk bygge printere af forskellige slags træplader, både krydsfiner, spånplade og MDF. Umiddelbart vil jeg mene at spånplader er ubrugelig til denne slags byggeri, da det for groft og flækker hvis du skruer ind i kanten på det. Jeg ville egentlig have brugt MDF. Det er stærk og nemt at arbejde med. Men da mit “værksted” er min overdækkede terrasse, uden varme, så var jeg bange for at MDF pladen ville suge den fugt her er i luften, og at materialet ville arbejde for meget i kulde og varme. Derfor valgte jeg krydsfiner. Det har samme de samme egenskaber som MDF, men er mere modstandsdygtig overfor fugt og varme / kulde.

Ude i den lokale Silvan fandt jeg en pladerest som jeg kunne få for billige penge.

Lidt af trærammen, og aksler til Y aksen. Bemærk de hjemmelavet motorbeslag ;)
Lidt af trærammen, og aksler til Y aksen. Bemærk de hjemmelavet motorbeslag 😉

Det en krydsfinersplade der er 18mm tyk. Umiddelbart vil jeg også mene at en 16mm plade kan gå, men jeg vil gerne have lidt mere “umf” og styrke. Jeg fik også en 9mm pladerest, som jeg skal bruge til at bygge Y aksen med, og senere til Z aksen. Selve trærammen måler 40X60 cm og så er den 46 cm høj. Til at lave tårnet op som holder Z aksen på plads, skar jeg nogle 10 cm strimler af pladen. Det hele blev samlet med skruer og trælim. Det har faktisk givet en utrolig robust konstruktion. Jeg var bange for det ville blive noget laller, men tårnet rykker sig ikke når printhoved kører fra side til side. Jeg havde nogle gummifødder til overs fra plotteren som jeg skilte ad. Dem har jeg monteret under træbunden. Det sikre at printere står solidt og ikke skrider rundt på bordet.

 

Y Aksen

20160404_191121
Y aksens bund som printbeden senere bliver monteret på

Denne del af printeren var nok den nemmeste del at lave. Det også den del der har kostet mindst bøvl. Fra kopimaskinen som jeg skilte ad, fik jeg en masse aksler i forskellig dimension og længder. Til hele printeren har jeg brugt 8mm aksler og kuglelejre der passer til. Akslerne på Y aksen har jeg monteret med nogle 8mm akselholdere fra Ebay. LAD VÆRE MED AT KØBE DEM! haha ej, men seriøst. Det noget lort. Meningen er, at du stikker akslen i og spænder skruen.. nemt nemt nemt.. NEJ, for selvom du strammer skruen så hårdt at du er ved at smadre dig selv og skruen, så sidder akslen ligeså løst som inden du strammede den skrue. Den dag jeg engang ombygger hele Y aksen vælger jeg at lave akselholderne i krydsfiner, eller 3D printer nogle holdere som bare passer. Som nødløsning var jeg nødt til at varme noget krympeflex om enderne og sikre det med strips, for at akslerne ikke bare glider ud af deres holdere.. Det virker for nu, men det stadig noget lal 🙂

Under min heatbed har jeg lavet en lille træramme som jeg kan montere heatbeden på. Det også i denne ramme at de lineære kuglelejre sidder på (fastgjort med strips 🙂 ) og det er her jeg har hæftet tandremmen på, som ved hjælp af motoren trækker heatbeden frem og tilbage.

20160229_191115
Sådan kommer Y aksen til at se ud, når det hele er samlet

Den store steppermotor i midten af printeren, er den som trækker Y aksen frem og tilbage. Den kommer også fra plotteren. Beslaget til motoren lavet jeg ud af et vinkelbeslag. Her skulle jeg bare bore nogle nye huller som passede til hullerne i motoren, og det fungere faktisk ret godt. Efter motoren var monteret kunne jeg trække tandremmen rundt om motoren og fastgøre den til Y aksens bund.

Selve heatbeden har jeg monteret med møtrikker og bolte til bunden. Imellem møtrikkerne har jeg sat en fjeder. Det gør at jeg kan justere de fire hjørne på heatbeden og sikre, at dysen fra printhoved er i en ens højde over hele heatbeden. Det er afgørende for at få gode, pålidelige print.

På billedet herunder kan du se hvordan hele min Y akse er bygget op. Det eneste jeg er bekymret for, er om stripsene smelter, første gang jeg sætter varme på heatbeden.. hmm.. Det må tiden jo vise. Ellers så er jeg godt tilfreds med første etape her af mit byggeri. Det var ikke helt smertefrit, men heller ikke værre end vi ikke kunne klare det 🙂 Men det blev nu en god robust konstruktion. Tak fordi du læste med

20160404_203051

20160404_203040

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *