Host din egen TeamSpeak 3 server

Host din egen TeamSpeak 3 server med plads til 32 mand! I denne guide viser jeg dig hvordan du hurtigt og nemt kommer igang med at hoste din egen TeamSpeak 3 server. Med din egen server har du samme frihed som hvis du lejer serveren af en udbyder.

Kom igang med din egen TeamSpeak 3 Server

Jeg har før hostet min egen TeamSpeak 3 Server fra en media server jeg havde til at stå tændt. Det er ganske nemt at sætte op og jeg guider dig step by step. Inden vi går igang skal du vide hvilke ulemper der er ved at gøre det. For det første er du begrænset med 32 slots. Det vil sige at der kun er 32 pladser på din server. Hvis du vil have flere pladser, så bliver du nødt til at leje en server fra en udbyder. Herefter kræver det også at din computer står tændt 24/7. Hvis du slukker computeren så er der altså ingen der kan joine din TeamSpeak 3 server.. Duh.. Det kan blive en dyr affære i strøm at have stående tændt hele tiden.


Hvis du ønsker mere plads eller ikke ønsker din computer skal stå tændt 24/7 anbefaler jeg dig at leje en server. Læs mere i denne artikel om hvordan du gør.


Inden du går igang skal du hente server filerne. Det kan du gøre her fra TeamSpeaks hjemmeside.

  1. Udpak filerne der hvor du vil have din server til at ligge.
  2. Åben UDP port 9987 på din router. Hvis du ikke ved hvordan du åbner porte så læs denne guide.
  3. Kør ts3server_win64 fra mappen som du hentede.
  4. I et pop up vindue står der en Privilege Key til din server som du skal kopiere.
  5. Log på din server. Hvis du sidder på dit eget netværk, skal du bruge din computeres IP til at logge på med. I mit tilfælde er min computers IP 192.168.2.103:9987.
  6. Første gang du logger på serveren beder den dig om din Privilige Key. Indsæt nøglen og tryk enter. Nu er du Server Admin
  7. Du kan nu oprette rum, lave server rettigheder og invitere dine venner til at joine. Dine venner skal joine med din offentlige IP efterfulgt af port nummeret. Se din offentlige IP her

100 teamspeak serveer

Så nemt er det at hoste sin egen TeamSpeak 3 Server. Hvis du genstarter din computer, så skal du huske at tænde din server igen ved at trykke på ts3server_win64.

God fornøjelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *