Lav en HTML hjemmeside med Dropbox

Dropbox kan bruges til mere end bare at gemme sine filer. Du kan nemlig oprette en simpel HTML hjemmeside som ligger på din Dropbox konto. Det fylder ikke meget, og så får du endda dit eget domæne. Kom igang med din Dropbox-hjemmeside nu og lær det helt basale inden for hjemmesideopsætning og HTML kodning.

Hvad er HTML

HTML betyder på fornemste vis HyperText Markup Language og er et kodesprog til at lave hjemmesider i. HTML blev brugt i “gamle dage” til at designe sine sider. HTML sproget bliver skrevet i en række tekst dokumenter med forskellige koder og tags som din browser så læser og oversætter til noget som alle an forstå. HTML kan virke utrolig simpelt når man først rigtig kommer igang, men det kan også være utrolig kraftfuld når man først mestre koden i at skriver flydende HTML. Nogle af de koder og tags som du vil bruge meget er fx. <h1></h1> som laver en overskrift, <p></p> som laver et afsnit, <br> som laver en ny linie. Mange tags starter med et <> og slutter med et </>. Men det skal du nok lære når vi først kommer igang.

Selvom man bruger CMS systemer idag til at lave hjemmesider, så det stadig en god ting at kunne skrive i HTML. Jeg har lavet hjemmesider i nogle år nu og selvom det er så smart og nemt med Joomla eller WordPress, så oplever jeg stadig at jeg selv skal kode noget tekst. Her er det rart med lidt erfaring indenfor HTML. Dette gør sig også gældende hvis man begynder at skrive i CSS, og med en kombination af HTML og CSS kan man lave nogle endnu vildere og flottere hjemmesider.

Inden vi går igang er der nogle værktøjer som du skal bruge og nogle som jeg vil anbefale. Du skal selvfølgelig have en Dropbox konto, hvis du ikke har det kan du oprette dig her. Herefter vil jeg anbefale dig at hente et program som hedder Notepad++. Det er Windows notesbloks grandfætter på steroider. Et skriveprogram som er meget mere avanceret end notesblok og bruges meget indenfor kodning og programmering. Notepad++ kan du hente her.

Opsætning af Droppages

For at kunne bruge Dropbox som server for vores hjemmeside skal vi linke vores Dropbox konto til en webservice som hedder Droppages. Droppages tillader os at bruge Dropbox som server og opretter de filer som vi skal bruge. Det er også ved Droppages at vi får vores domæne.

  1. Gå ind på Droppages her
  2. Herinde beder den dig om at linke til din Dropbox konto og oprette mapperne: Apps/My.Droppages. Tryk tillad og du kommer ind på din Droppages konto.
  3. For at oprette din nye hjemmeside skal du trykke på knappen “Create a new site” Herefter skal du skrive hvilket domæne du ønsker. I mit tilfælde er det 100bit.droppages.com
  4. Og nu er du faktisk igang!

Som en hurtig sidebemærkning, så der sikkert nogen der syntes at det er pisse træls at en hjemmeside skal slutte på .droppages.com, og ja, det er det også. Hvis du ønsker dit helt eget domæne så skal du betale for en opgraderet konto. Det syntes jeg er spild af penge da vi kun “leger” og øver os indenfor HTML. Til ligepræcis det syntes jeg at Droppages er perfekt. Hvis du vil lave en rigtig hjemmeside med eget domæne så bruger du et CMS system, webhotel og dit eget domæne 😉

Opsætning af hjemmesiden

Kommer snart!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *