Lav din Raspberry Pi om til den ultimative spillekonsol med Retropie

Tag tilbage til drengeværelset og udlev den ultimative drengedrøm. Med ganske få midler så kan du genoplive klassikkere som Mario, Tekken, Tetris, Spyro, Pac-Man og mange flere. Det er endda også muligt at spille gamle arkade spil igen som Raptor. Hjernen bag det hele er din Raspberry pi og et SD kort, og jeg viser dig hvordan du kan få over 5000 spil, lige ind i stuen.

 

Retropie

Retropie er et gratis “OS” til din raspberry pi, og er i bund og grund et interface, loaded med emulatorer. En emulator lader dig afspille spil fra en konsol, på en anden. Dvs. at Retropie kan afspille fx. gamle Game Boy color spil, på din raspberry pi. Som standard er Retropie allerede fyldt op med PS1, Game Boy Color, Game Boy Advance, Nintendo 64, Nintendo, Super Nintendo og mange flere, og endnu flere kan installeres hen af vejen, hvis du ikke kan få spil nok. I systemet er det også mulig at tilføje en PS3-4 controller, Xbox controller eller sågar rigtige arkade knapper og joystick. I denne post vil jeg vise dig hvordan du selv kommer igang.. På under 30 minutter 😉

Bill of materials

Der skal lidt sager til, før det virker. Jeg har listet op nedenunder hvad jeg mener skal til, før du får den bedste oplevelse. Software delen er ret obligatorisk, men hardwaredelen kan diskuteres. Hvert fald, det er en god guide til dig som gerne vil i gang.

Software: 

  • SD formatter – Ganske simpelt til at formatere dit “gamle” SD kort, så vi kan starte på en frisk.
  • Win32DiskImager – Den her kender du sikkert, hvis du i forvejen er inde i Raspberry Pi. Det bruges til at flashe dit SD kort med Retropie image
  • RetroPie – Download den version som passer til din Raspberry Pi. Er du i tvivl om hvilken tærte du har, så kan du ganske enkelt tælle antallet af hindbær oppe i venstre hjørne når du tænder din Pi 🙂 Den nyeste er en 3’er

Hardware:

  • Raspberry Pi – Duh.. Det ligemeget om du har en 1’er eller 3’er, der findes en version af Retropie til alle. Dog vil jeg anbefale at køre det på en 3’er, da den er stærkest, og også kan afspille PSP og PS2 spil. Jeg har dog selv lige testet på en 1’er og det virker fint!
  • SD kort – Her vil jeg anbefale dig at skaffe et 32 GB kort, så kan du nemlig få plads til over 5000 spil. Et 16 GB kort er dog også helt fint, og der findes også “premade” image af Retropie og spil til et 16 GB kort.
  • Stømforsyning.
  • HDMI kabel
  • Evt. internet kabel eller Wifi dongle. Dette er ikke et krav, men det tillader dig at opdatere din tærte, installere flere emulatorer, overføre spil over nettet, og Scrape dine spil.
  • USB stik. Her er størrelsen lidt underordnet, men jeg må anbefale, at have en pind med lys i som blinker når den tænker. Det gør tingene meget nemmere.
  • Tastatur for opsætning. Den kan nok undværes, men det rart at have.
  • Controller – Om det er PS3-4, Xbox eller en billig Kina kopi controller er også ligemeget. Når du booter Retropie første gang, så beder den dig om at keybinde din kontroller.

Det alt hvad der skal til, og jeg er næsten sikker på at du har det meste, hvis du i forvejen har en tærte. Ellers sælges de i pakker hvor hele sættet er samlet, så det kun kontrolleren du skal have fat i.

setuppet

  1. Formater dit SD kort med SD formatter
  2. Flash dit SD kort med dit Retropie image ved hjælp af Win 32 Disk Imager
  3. Hver sikker på du formatere og flasher det rigtige drev i ovenstående.. 
  4. Start din tærte op, efter den har bootet skulle du gerne blive bedt om at keybinde din controller. Hvis du kun har et tastatur sat til, så skal du holde en tast nede, og så kan du binde den.
  5. Du har nu installeret Retropie på din tærte, nu mangler du kun spilene..

ROM

Se.. Nu der delte meninger om det lovlig eller ej, at hente og spille gamle spil fra 70-80’erne og frem til 00’erene.. Jeg personlig, er helt lige glad. Men jeg synes det en skam, at gamle klassikere skal dø og forsvinde, fordi ingen har en Nintendo og et scart stik mere som de kan smide ind i deres smart TV. Hvis Nintendo virkelig ville, så kunne de sælge deres originale ROM til sådan nogle som os, så vi kunne spille igen på vores tærte. Men det vil de ikke, og så må vi gøre noget andet.

ROM eller ISO’s som det hedder, er digitale versioner af spil, til din tærte. En hurtig Google søgning og du på rette spor. Nu vil jeg ikke sige for meget, men Emuparadise er et godt sted at starte. Her kan du hente nærmest alle spil og smide over på din tærte. Uden lort, uden virus, bare download og overfør.

Installer rom

Den allerførste gang du har bootet din tærte op og forbundet din controller, så skal du smide dit tomme USB stik i. Når den der færdig med at blinke, så tager du den ud, og sætter over i din computer. Her skulle din tærte gerne have oprettet 3 nye mapper. Config, BIOS og ROMS. Inde i ROM mappen finder du et hav af mapper. Disse mapper, er alle de emulatorer som standard er med i Retropie. Der her dine ROM skal ligge.

Lad os nu sige du på Emuparadise har hentet Mario til Nintendo. Så skal du bare overføre spillet til mappen NES (Nintendo Entertainment System) på dit USB stik. Har du hentet et Pokemon spil til Game Boy color, så skal du overføre spillet til GBC (Game Boy Color) mappen på dit USB stik. Herefter sætter du USB stikket i din Pi (som står tændt og er inde i menuen!)

Når dit USB stik er færdig med at blinke, så skal du genstarte din Pi, og så har den overført spillene fra dit USB stik til SD kortet. Herfra er der ikke andet for end at game løs 😉

support

Det er faktisk sindsyg nemt når man først kommer igang. Desværre kan jeg kun hjælpe dig noget af vejen ellers ville denne post blive en roman. Som alt andet elektronik så er google din bedste ven og især Retropie’s hjemmeside, men også deres Github side. Her findes tonsvis af hjælp, ellers vil jeg anbefale Youtube og især ETA Prime som også har mange tutorials til Retropie. Dermed ikke sagt, at jeg ikke vil hjælpe hvis jeg kan, og du skal være velkommen til at skrive et spørgsmål i kommentaren under!

Jeg håber du nød denne post og tak fordi du læse med 🙂

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *