Om 100Bit

100Bit.dk blev oprettet den 11. oktober 2015 af en frisk ung gut. Som passioneret gamer, gadget og elektronik freak syntes jeg det kunne være sjovt at samle det hele på en online platform. Jeg er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Siden her bliver opdateret engang imellem, når jeg har tiden til det. Nedenfor kan du læse mere om mig.

Tak for dit besøg på 100Bit.dk

Manden bag 100Bit

Jeg har igennem hele mit liv spillet computer, helt tilbage fra dengang der var KEAN til windows 95. Senere blev det Red Alert 2 og Age Of Empires serien der blev nørdet til hudløshed. Op igennem teenageårene blev der især spillet meget Battlefield 2, så Battlefield 3 og så forsvandt Battlefield feberen efter Battlefield 4 kom ud. I de “voksne” år er tiden til computeren faldet. Nu hedder det arbejde, skole og vaske op istedet. Jeg finder dog stadig tid til at hygge mig med det som jeg gør bedst, nemlig at spille computer og “nørde”. Lige for tiden er det meget Arma 2 og 3 som bliver spillet og en del Counter Strike Global Offensive.

Udover at spille, så bruger jeg også computeren til mange andre ting. For eksempel at lave hjemmesider. Jeg er selvlært i at skrive og programmere en helt basisk HTML hjemmeside, og det har været før CMS systemerne kom ud, så det nok en 10-12 år siden. Siden da har jeg lavet flere hjemmesider med CMS systemet Joomla og nu prøver jeg noget nyt. 100Bit et nemlig lavet i CMS systemet WordPress.

Jeg interessere mig også meget indenfor elektronik. Lige for tiden er jeg hooked på Arduino’er og Raspberry Pi – Desuden har jeg øje efter 3D printere og desktop CNC skæremaskiner. Og hvor sjov det end kunne være at have sådan en så koster de kassen endnu. Så det må vente til jeg engang er færdig med skolen.

Alt dette og meget mere danner grundlag for 100bit.dk – Jeg håber du finder hjemmesiden spændende og ikke føler du har spildt din tid 🙂 Har du nogle spørgsmål eller vil du gerne i kontakt med mig kan du sende en email til info@100bit.dk

Endnu engang – 1000 tak for dit besøg her på 100bit.dk