Port Forward – Åben porte på din router

På et tidspunkt kan du have brug for at åbne porte på din router. Eller port forwarding som det hedder så fint på engelsk. Det bruges blandt andet hvis du hoster din egen server og serveren er afhængig af du har nogle porte åbne så folk kan joine dit netværk. Port forwarding er i teorien en nem affære men i praksis kan det blive bøvlet at gøre korrekt. I denne guide vil jeg hjælpe dig med at få åbnet dine porte.

Hvorfor port forward?

Mange webservices bruger porte på din router for at få adgang til din computer. Det gælder din email, dine spil og din browser. Din email bruger foreksempel port 25 og 110 på dit netværk for at sende og modtage emails. Mange af dine spil bruger også forskellige porte til at kommunikere med den server som du spiller på. Der findes faktisk 65.535 porte per IP på et netværk. Mange er disse porte er lukket af sikkerhedsmæssige årsager. Hvis alle disse porte stod åbne uden at blive brugt kunne hackere nemmere få adgang til din computer ved hjælp af disse åbne porte.

Lad os sige at på dit hjemmenetværk har du flere computere eller flere enheder logget på det samme netværk. Du har kun en offentlig IP adresse, en computer som kører serveren, men 4 andre enheder logget på netværket. Du giver din IP adresse til din venner eller dem som skal logge på din server.. men hvordan ved routeren hvilken computer den skal sende dine venner videre til? Det er her port forwarding kommer ind i billedet. Ved hjælp af port forwarding fortæller du nemlig din router, at når nogen prøver at logge ind med din offentlige IP hvilken computer den skal sende dem til. Den gør det ved hjælp af port nummeret.

Så hvis du hoster en Counter Strike server på din computer, med IP adressen 192.168.1.100 og Counter Strike serveren bruger port 25701, så åbner du port 25701 på din router og fortæller at den skal sende forbindelserne videre til IP 192.168.1.100. Nu ved din router at hvis nogen prøver at logge på din server med din offentlige IP fx. 84.526.17.26 efterfulgt af port nummeret 25701, at den skal sende dem til din computer eller server. Nedenstående billede viser 2 servere der står indenfor det samme netværk. Routeren er port forwardet til begge maskiner med hver deres IP adresse og tilhørende port nummer.

Port Forward

Puuuh så langt så godt – Jeg håber ikke at jeg tabte dig, det kan være svært at forklare.

Kend dit netværk

Inden vi begynder at åbne porte skal du kende dit netværk. Der er nemlig stor forskel på om din server sidder bag en router eller flere routere/modemer. Lad mig sige det med det samme: Det er hundrede gange nemmere at åbne porte hvis din server kun er forbundet til en router eller modem. Hjemme ved mig har jeg et modem fra Waoo ude i vores teknik skab. Fra den har jeg en trådløs router sat til og fra den er min computer sat til. Det vil sige at jeg sidder bag 2 routere. Hvilket gør det sværere at åbne portene korrekt. Før vi går igang skal du sikre dig hvor mange routere du sidder bag. I denne guide fortæller jeg både hvordan du port forwarder gennem en og flere routere. Her efter er det vigtigt at du kan logge på din router. Det gøres ofte ved at skrive routerens IP adresse i din browser og logge ind. Som regel er brugernavnet og passwordet: Admin. Når du kender dit netværk skal vi have nogle værktøjer til at hjælpe os. Til det skal vi bruge et program som hedder Port Forward Checker. Det hjælper dig med at se om dine porte er åbnet korrekt og om man kan oprette forbindelse til din computer.


Hent Port Forward Checker her


Port Forward igennem en router

Nu når har du adgang til din router og har hentet port forward checker er vi klar til at åbne porte. Det sidste step vi mangler er at kende din lokale IP. Det gør du ved at trykke Windowsknappen+r. I det lille “Kør” vindue skriver du cmd og trykker enter. I det sorte konsolvindue skriver du ipconfig og trykker enter. Find IPv4 og ud for der står din computeres lokale IP adresse. I mit tilfælde er det 192.168.2.103.

Nu vi klar til at port forward din router:

  1. log in på din router. Herinde skal du finde en menu som hedder Port Forward. Jeg har en Asus RT-N12C1 trådløs router, og her ligger den menu indenunder WAN. På andre routere ligger Port Forward som regel i det øverste menupunkt.
  2. Under port forward vil du se nogle koloner med navn, port range, lokal IP, lokal port og protokol. Husk på ikke alle routere er ens og der står måske noget andet ved dig.
  3. Ved navn eller service navn skriver vi “test” eller “server”. Det bare så du kan genkende hvad portene er åbne til.
  4. Ved port range skriver du den port som du vil åbne. Jeg åbner port 8766. Alt efter hvilken server du vil køre vil der stå i installations guiden hvilke porte du skal åbne.
  5. Ved lokal IP skriver du din computers lokale IP adresse. I mit tilfælde er det 192.168.2.103
  6. Lokal port skriver vi igen port 8766
  7. og ved protokol vælger du om det skal være UDP, TCP eller begge. Jeg skriver begge. Det er måske anderledes ved dig alt efter hvilken port du skal åbne.
  8. Tryk add og gem eller apply. Nogle routere skal genstartes efter man har åbnet porte.

port forward på trådløs



 

Hvis alt er gjort rigtig så skulle din port være åben nu. Lad os tjekke med Port Forward Checker. Første gang du åbner programmet vil den bede dig om at registrer og købe det fulde program. Bare tryk Trial. Inde i programmet vil vi vælge Port Checker. Et nyt vindue vil åbne. Ud for Port Number To Check: skriver du 8766, eller den port som du har valgt at åbne. Under protocol vælger du enten TCP eller UDP. Hvis du har brugt begge protokoller scanner du bare en gang med hver protocol. Her efter trykker du Check Me. Programmet vil fortælle dig hvis din port er åbnet korrekt. Hvis den ikke er, kan det skyldes at du har skrevet den forkerte IP adresse eller port ind i din router. Det kan også være at du har din firewall sat til eller at du faktisk sidder bag 2 routere.

port checker

Tillykke, du har nu åbnet din port og din server er klar til at modtage forbindelser. Har du flere porte som skal åbnes, kan du gentage guiden og åbne resten af portene. Husk at tjek om alle dine porte er åbne med Port Checker.